23948sdkhjf

Socialpædagoger pakkede varer for kunderne i Kvickly

Forbundet af Offentligt Ansatte gennemførte aktion i Kvickly, der dog er helt upolitisk, pointerer butikschef.
Kunderne i Kvickly i Rønne fik mere, end de regnede med, da de kom ind for at handle mandag eftermiddag.

En gruppe socialpædagoger og andre fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) var nemlig mødt op ved kasserne for at pakke folks poser.

Det fortæller Bornholms Tidende.

Anledningen var de kommende overenskomstforhandlinger, hvor blandt andet socialpædagoger og hjemmehjælpere mener, at de bliver fremstillet som egoistiske mennesker, der kun tænker på sig selv.

- Vi vil gerne sætte fokus på vores fag og vise, at vi er omsorgsfulde mennesker, der gerne vil gøre noget for andre. Og det vil vi gerne anerkendes for. Eventen i Kvickly er en god mulighed for at få en snak med kunderne, samtidig med at vi hjælper dem, forklarer Bitten Sohn Thomsen til Bornholms Tidende.

FOA udvalgte Kvickly i Rønne, dels fordi butikken har overenskomst, og dels fordi butikschef Brian Karlsen var med på idéen.

- Socialpædagogerne synes, de bliver udstillet som uhyrer og banditter, og det vil jeg gerne hjælpe dem med at modbevise, siger Brian Karlsen

Han afviser, at hans accept af aktionen er politisk begrundet.

- Kvickly er helt upolitisk, pointerer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11